|
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() |
Prismodtageren har blandt andet udviklet og patenteret en videnskabelig metode der kaldes GPC (Generalised Phase Contrast) og den teoretiske baggrund gav ham sidste år den tekniske doktorgrad fra Danmark Tekniske Universitet. Hans resultater på dette område hører til den absolutte internationale topklasse, og forskningen rummer vidtrækkende perspektiver inden for en lang række af anvendelser. En af disse anvendelser er optisk mikromanipulation og består i et sindrigt optisk system, der med laserlys kan flytte, bearbejde og manipulere et ønsket antal partikler eller levende celler samtidigt og i alle tre rumlige dimensioner. Selve styringen af cellerne foregår helt interaktivt og i sand tid via den kendte ”drag-and-drop” computer-teknik. GPC åbner op for et helt nyt felt inden for den nyeste biofysik, og i en tid, hvor man taler om oprettelse af stærke videnskabelige centre i Danmark, er her et oplagt potentiale. Sammen med forskere på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har metoden allerede eftervist en hypotese om cellevækst. Resultaterne herfra søges nu brugt i helt nye anvendelser inden for forskning i stamceller. Flere amerikanske bioteknologiske forskergrupper har også vist interesse for et samarbejde, og de vil bl.a. bruge systemet til at undersøge kræftcellers bevægelsesmønstre når de invaderer forskellige vævstyper. Resultaterne kan måske bruges til at skræddersy medicin, der kan gøre kræftceller ukampdygtige. Glückstads forskning er for tredje år i træk blevet udvalgt som et af årets bemærkelsesværdige resultater i ”Optics in 2005”, som udgives af Optical Society of America og trods de kun 39 år er publikationslisten allerede på 115 internationale tidsskrifts- og konferenceartikler samt 10 internationale patenter. Prisoverrækkelsen finder sted mandag den 7. november 2005, kl. 15.00 på Hotel D’Angleterre, Kgs. Nytorv, København. Foto af prismodtageren er vedlagt og kan yderligere hentes elektronisk på http://www.ppo.dk og http://www.risoe.dk/ofd/people/jekr.htm. København, den 1. november 2005 DIREKTØR IB HENRIKSENS FOND Advokat Michael D. Prince administrator |
Tue 06-06-2023![]() ![]() ![]() ![]() |
||||||||||||||